09.22.14

Hvordan virker hypnose?

Hypnose er på ingen måde et nyt fænomen. Faktisk har man kendt til hypnose i årtusinder. Men det har alle dage været omgærdet af store dele mystik og forundring.

 

Er hypnose noget mystisk noget?

Mange af os kender kun til hypnose fra hypnoseshows på tv eller måske hypnoseshows, som vi selv har overværet. Her handler det ofte om, at hypnotisøren får en person til at gå hen over scenen som en hund, mens han eller hun gør nøjagtigt som en hund. Eller måske får hypnotisøren forsøgspersonen til at gale som en hane midt på scenen foran det storgrinende publikum.

Det er den slags oplevelser og erfaringer med hypnose, der gør, at mange afskriver det som noget mystisk humbug. Og noget som vi i hvert fald ikke selv har lyst til at stille op til. For tænk at stå der i en søvnlignende tilstand og miste selvkontrollen fuldstændigt, mens hypnotisøren får os til at gøre de mærkeligste ting, som vi aldrig ville have gjort ellers.

Virkelighedens hypnose, som bruges i behandlinger, har dog meget lidt at gøre med de dramatiske hypnoseshows. Og i dagens Danmark er det desuden nemt at finde en troværdig og effektiv hypnotisør. Særligt ligger der mange dygtige hypnosebehandlere i København. Det er også vigtigt at slå fast, at en hypnotisør ikke kan få dig til at gøre noget, som du ikke selv har lyst til at gøre.

 

hypnosebehandling hos en hypnotisør

 

Hypnose arbejder med underbevidstheden

Vores underbevidsthed styrer det meste af det, som vi gør, siger og foretager os. Den er altså meget stærk, og også langt stærkere end vi umiddelbart forestiller os. Vi tror, at vi selv er herre over vores tanker og handlinger, men sandheden er, at det i langt de fleste tilfælde er vores underbevidsthed, der styrer det, vi siger og gør.

Derfor er det heller ikke spor underligt, at det er underbevidstheden, som vi skal ind og arbejde med, hvis vi for alvor vil ændre noget i vores liv – ændre tanker, vaner og gamle, indgroede handlemåder.

Når du eksempelvis skal have hypnosebehandling for angst, vil hypnotisøren under din hypnose-sessionen arbejde med din underbevidsthed. Ved at arbejde meget fokuseret og koncentreret om et enkelt specifikt emne kan man så at sige om-programmere underbevidstheden, så gamle negative vaner, reaktionsmønstre og handlemåder bliver ændret til positive vaner, reaktionsmønstre og handlemåder.

 

Hypnose kræver afslapning

Du sover ikke, når du er i hypnose. Men du er i en dybt afslappet tilstand. Det er nødvendigt for at du kan fokusere på et begrænset emne og lukke alt andet ude. Vi kender alle tilstanden fra den hypnoselignende tilstand, vi er i, når vi er dybt koncentrerede om en god film eller bog og dårligt registrerer verden omkring os.

 

Fredholm-Hypnose
Prinsessegade 9
1422
København K‎

22 78 92 38